Fuldmagt — er et særligt dokument, der giver en person, der er angivet i fuldmagten, ret til at repræsentere en fysisk eller juridisk persons interesser.

Fuldmagt kan være generel eller speciel — til særlige beføjelser (handlinger). Det er hensigtsmæssigt at udstede en generel fuldmagt til sine børn eller forældre.

Fuldmagt har en gyldighedsperiode. Denne periode angives i fuldmagten. Hvis der ikke er angivet en gyldighedsperiode i fuldmagten, er den som regel gyldig i 1 år. I nogle lande betyder det, at fuldmagten er uendeligt gyldig. Men i de fleste lande er der for en fuldmagt uden begrænset gyldighedsperiode en regel om at angive dette i fuldmagtens tekst.

I nogle lande er fuldmagtens gyldighedsperiode begrænset af lovgivningen og overstiger f.eks. ikke 3 år. Det vil sige, at en længere periode ikke kan fastsættes.

Fuldmagt kan udstedes hos en notar, på et konsulat (af en konsul), på et hospital (af en læge), hvis personen ikke kan forlade hospitalet på grund af sin tilstand, eller hos lokale selvstyremyndigheder (dette er f.eks. muligt i Italien). Fuldmagt kan også være fra en juridisk person (virksomhed) i direktørens navn.

Fuldmagt fra en virksomhed til at foretage handlinger inden for landet kræver som regel ikke notarialbekræftelse. Men til beskyttelse eller repræsentation af interesser i udlandet skal fuldmagten være konsulær eller notarial med apostille eller legalisering (hvis der ikke er aftaler om forenklet dokumentomløb mellem landene).

I fuldmagten angives oplysninger om begge personer — den befuldmægtigede og fuldmagtsgiveren (pas, fødselsdatoer, personnumre eller koder), datoen for fuldmagtens udfærdigelse, beføjelser og fuldmagtens gyldighedsperiode.

For apostille-lande — kræves apostille. For andre lande — legalisering.